Tilmeld dig og modtag vigtige nyheder
”Nu kan vi se, præcis hvor de blinde vinkler er, så cyklisterne kan placere sig i chaufførens synsfelt”
Direktør Mogens Therkelsen fra vognmandsvirksomheden H.P. Therkelsen i Padborg, som leverede den lastbil, der blev udstillet på Trafiksikkerhedsmessen 2014 med BlindSpot påmonteret, er meget positiv over for løsningen:
”Vores chauffører udfordres ekstremt meget ved bykørsel. De bliver stressede og er hele tiden agtpågivende over for risikoen for ulykker med de bløde trafikanter. De skal i forvejen orientere sig i seks lovbestemte spejle samt side- og frontruden, før de kan begynde at dreje. Hertil kommer pres fra den øvrige trafik og naturligvis den konstante frygt for ulykker,”
udtaler Mogens Therkelsen og fortsætter:
”Fordelen ved løsningen er, at vi nu kan vise, præcis hvor de blinde vinkler er, så cyklisterne kan placere sig i chaufførens synsfelt under højresving.”
Foto: Scanpix